Opskrift: Frossen kokos"chokolade" med kakaonibs

Jeg har egentlig en milliard million andre indlæg der trænger sig på, og alt for lidt tid, men den her opdagelse er simpelthen så nem og lækker, at den må deles.
Som.I.Nu.

Opskriften stammer fra Nouveauraw, som der blev linket til i yndlings low carb FB gruppen, og den kan snildt gå hen og blive min nye yndlings raw blog.

Konceptet for denne chokolade lignende ting er enkelt - smelt noget kokossmør (som du enten har købt eller lavet selv af tørret revet kokos) - put noget smag i - frys - færdig.

Jeg har længe godt kunnet tænke mig at lave chokolade helt fra bunden, så man kunne få noget helt uden sukker, og jeg har også kakaosmør liggende i køleskabet. Men da jeg så denne fremgangsmåde hvor der bruges kokossmør i stedet, så måtte det bare prøves.

Denne version er meget enkel med kakaonibs og flydende stevia, men man kan jo i princippet putte alverdens smagstilsætninger i - (fryse)tørrede bær og frugt, lakrids, frugtsaft, krydderier som kanel, kardemomme osv.
Det er i hvert fald ikke sidste gang de bliver lavet - og sådan et par stykker kan fint fungere som et lille mellemmåltid hvis man er ved at gå helt sukkerkold, og trænger til noget fedt der kan stabilisere blodsukkeret.

Frossen kokos"chokolade" med kakaonibs:
ca. 10-15 stk afhængig af hvilken størrelse silikoneform man bruger

ca. 1 1/2 dl blødgjort kokossmør (det behøver ikke være helt flydende, bare det er blødt nok til at man kan røre de øvrige ingredienser ud i - bliver den alt for tynd, og er fyldet for tungt, risikerer man at fyldet falder til bunds. Jeg har det stående i et glas, og jeg giver den en tur i mikroen i intervaller af 10-20 sekunder til den begynder at smelte - den må endelig ikke få for meget varme, for så brænder den på)
1 spsk rå kakaonibs (de nibs jeg har stående i øjeblikket er ret grove og store, så jeg hakkede dem lidt mindre med en kniv)
nogle dråber flydende stevia eller anden sødning efter smag (jeg tror Sukrin vil knase for meget, så enten bør man vælge Sukrin melis, eller noget andet flydende som honning, ahornsirup eller Sweet Freedom sirup)

Rør det bløde kokossmør sammen med kakaonibs og smag til med sødning. Hæld massen i silikoneforme (jeg vil gerne have sådan en man laver en hel plade med, lige som i den oprindelige opskrift, så den må jeg på jagt efter - den ser ikke ud til at være standardvare hos leverandører af chokoladetilbehør herhjemme) og sæt dem i fryseren. Efter ca. 10-15 minutter er de hårde nok til at kunne poppes ud af formen og lægges i en lukket beholder eller frysepose, og gemmes i fryseren.
Eller man kan også bare spise dem med det samme.
Når de er helt stivfrosne er de lige rigeligt hårde at bide i, så det er en god ide at lave dem i mundrette størrelser, så man kan have en hel i munden.

Konklusion:

Jeg kan egentlig godt lide hvid chokolade i mindre mængder (grænsen blev dog nået en gang vi lavede is med hvid chokolade og kondenseret mælk - det blev simpelthen for vammelt), men jeg tror faktisk det her er bedre.
Det smager selvfølgelig af kokos, men det har chokoladens konsistens, og det bitre knas fra kakaonibs er en rigtig god kontrast til den søde kokos.
Det skal der helt klar eksperimenteres mere med - måske med citron næste gang?

Opskrift: Greenie med spinat, kiwi, chiafrø, persille, ingefær, citron, banan og kokosmælk

Efter at jeg for første gang fik lavet en ordentlig greenie for et par uger siden, er det faktisk lykkedes mig at få det ind i kostplanen yderligere et par gange - en enkelt gang har jeg lavet den lignende den første, men bare med tilsætning af proteinpulver også, og så har jeg prøvet en anden version der bestemt heller ikke blev dårlig.
Det er den det skal handle om her.

Jeg havde et par kiwifrugter liggende, som efterhånden var ved at blive en smule rynkede at se på, og det var egentlig dem jeg tog udgangspunkt i, i min søgning efter en ny opskrift.
Det endte med en blanding af flere forskellige, med den væsentlige ændring i forhold til sidste gang at der kom kokosmælk i. Det giver en mere mættende greenie pga. fedtindholdet, så husk at bruge en fuldfed kokosmælk, og lad være med at købe en light udgave, hvor der bare er tilsat mere vand.
Det gider vi ikke betale for, nej vi gør ej.

Mht. kiwien, så har jeg altid skrællet dem når de skulle spises, men tilfældigt læste jeg for noget tid siden at man sagtens kan spise skallen, bare den er skrubbet ren for sand og snavs - og da det var øko kiwier jeg havde liggende, så skulle det prøves - også fordi de bliver en smule svære at skrælle, jo mere rynkede de bliver.

Så jeg gnubbede dem godt med den bløde side af en køkkensvamp, skar de hårde ender af, og så ellers i blenderen med det hele.
Det kan overhovedet ikke smages hvis blenderen er kraftig nok, men det giver nogle ekstra fibre, så næste gang jeg spiser en (øko) kiwi, så vil jeg (også) prøve at lade skallen sidde på.

Greenie med spinat, kiwi, persille, ingefær, citron, banan, chiafrø og kokosmælk:
1-2 personer/2-3 store glas

100 g frossen spinat
2 øko kiwifrugter med skal (skrubbet godt rene, og de hårde ender skåret af)
5 g persille
5 g ingefær
20 g øko/usprøjtet citron inkl. skal
75 g frossen banan (hvis der bruges frisk banan skal drikken måske køles af med isterninger)
2 spsk hampeprotein (eller hvilket som helst proteinpulver du nu har - hampeprotein er grøn og pynter ikke så godt i en lys smoothie, men den er fin i en greenie, så den bliver brugt til dette fremover)
1 spsk chiafrø
1 lille dåse kokosmælk/165 ml
3 dl koldt vand
evt. lidt sødning (jeg brugte nogle dråber flydende stevia)

Hæld hele molevitten, undtaget sødemiddel, i en god blender, og blend grundigt til drikken er mest muligt flydende og uden klumper. Smag evt. til med sødemiddel, hvis ikke bananen har sødet nok.
Hvis din blender ikke kan klare mosten helt, og du ikke har det så godt med klumper, så si evt. klumperne fra - men husk de indeholder gode fibre.
Drik med det samme - hvis den er for tyk, så tilsæt evt. lidt mere vand.

Konklusion: 

Denne greenie har også en fin smag, som ikke er alt for grøn for en nybegynder, men heller ikke megasød - og så vidt jeg husker holdt den mig mæt i lidt længere tid end den uden kokosmælk.
Det er i hvert fald helt sikkert at der skal greenie på menuen noget oftere, og jeg kan også mærke det er bedre for mine tænder end en smoothie med masser af frugt, da den kradser noget i tænderne pga. syre.
Jeg ved godt den ser ret tyk ud på billedet, men den kunne altså fint gå igennem et sugerør - og man kan jo altid tilsætte lidt mere vand hvis det bliver for voldsomt.

Opskrift: Rabarberkage

Facebook kan ikke bare være en tidsrøver uden lige (feks. har jeg mange gange fortrudt at jeg er begyndt at spille Candy Crush, men det er nu også meget hyggeligt), men også en stor inspirationskilde - det gælder især den low carb gruppe jeg er medlem af, for dem som har købt Tatjanas livsstilsguide. Der kommer uendelige mængder af inspiration til maden, og har man spørgsmål og brug for opmuntring, er der altid folk der er klar til at hjælpe.

Denne rabarberkage blev postet i gruppen - egentlig er det en helt almindelig kage med sukker og mel, som har været i Hjemmet i 1987, men nogle ville forsøge at gøre den low carb, og jeg fulgte med på ideen. Jeg mangler stadig kageideer til festen til sommer, og da vi har masser af rabarber i fryseren, ville det være oplagt at få nogle af dem brugt. Jeg har justeret lidt i mængderne og ingredienserne, og selvfølgelig udskiftet sukker og hvedemel med alternativer, og i påsken blev der så bagt en lille prøveudgave for at se om den kunne godkendes.
Det kunne den.

Rabarberkage:
2-3 personer i en tærteform på 20 cm i diameter

200 g rabarber i ca. 1 cm stykker (helst de rigtig røde rabarber, men hvis ikke de kan skaffes, så skal det være nye og tynde stilke, som ikke er blevet for træede i konsistens)
15 g sukrin gold

Dej:
50 g blødt smør
30 g sukrin gold
30 g kokossukkermelis
1 lille æg på ca. 45 gram (vægt uden skal)
20 g kokosfibre (det fine affedtede kokosmel - kan erstattes med det affedtede mandelmel fra Funktionel Mad, eller den hjemmelavede udgave af mandelmel)
50 g almindeligt revet kokosmel
1 knivspids bagepulver
2 håndfulde grofthakkede mandler

Smør en tærteform med kokosolie, eller brug sprayfedt.
Læg rabarberstykker i formen og drys med sukrin gold.
Pisk blødt smør og sukrin/kokossukker godt sammen, tilsæt ægget og pisk til det er blandet.
Bland kokosfibre med revet kokos og bagepulver, og bland det i dejen. Bred dejen ud over rabarberne så godt som det er muligt - dejen skulle gerne nogenlunde kunne dække frugten, men den bliver rimelig tyk pga. de væskesugende kokosfibre, så den kan godt være lidt tricky at sprede ud - det gøres nemmest med en smørekniv.
Bag kagen ved 180 grader almindelig varme i ca. 25-30 minutter - efter ca. 10 minutter drysses de hakkede mandler over kagen (de kan godt blive lidt for mørke hvis de kommer på fra starten).
Dejen bliver ikke sprød, og den virker meget blød når kagen stadig er varm, men den stivner dog en anelse når den er kølet af.

Server med græsk yoghurt rørt med lidt piskefløde, vaniljepulver og flydende stevia (det brugte jeg i dag) eller sukrin eller sirup, eller flødeskum, creme fraiche, eller en low carb vaniljeis.

Konklusion:

Rigtig lækker kage, som både smager sødt, syrligt og sommerligt - noget vi vist rigeligt har behov for i den tilsyneladende uendelige vinter.
Jeg synes ikke man kan smage det kolde fra sukrinen, men det er måske fordi jeg har brugt sukrin gold, og ikke den almindelige, som jeg er ved at gå lidt væk fra. Og så fordi der også er kokossukker i.
Afhængig af rabarbernes syrlighed skal der måske bruges en anelse mere sukrin (eller kokossukker) ovenpå dem, eller i selve dejen - men næste gang den bliver lavet (for det gør den helt sikkert igen, uanset om det bliver til festen eller en anden lejlighed), tror jeg at jeg vil prøve bare at blande rabarberne direkte i dejen, så man ikke behøver bøvle med at brede dejen ud over frugten. Al sukrinen kommer så bare i dejen, og så burde smagen blive den samme.

Opskrift: Medisterpølse på mayo- og chilikål (Nemt & Hurtigt Vol. IV)

Til en julefrokost sidste år for Lækkermåsens søskende fik vi medisterpølse, og da jeg tror jeg havde købt i omegnen af 5 kilo blev der en del rester tilovers, som siden har ligget i fryseren og ventet på at der opstod en god ide de kunne blive brugt til.
I påsken syntes jeg tiden var kommet så der snart kan blive ryddet ud og lavet plads til ting til festen, og jeg lavede derfor en ovnret af halvdelen af pølsen - den blev dog ikke nogen ubetinget succes, så den vil ikke blive gengivet her, men der var stadig ca. 250 g pølse tilbage, som jeg både lørdag og søndag i påsken fortærrede på samme vis.
Nemlig oven på kål.

Efter at have fået döner kebab i Tyskland flere gange, har jeg været ret begejstret for noget der ligner den kålblanding de putter i brødene dernede, og vi har flere gange købt kebab kød i Løvbjerg, som jeg har serveret ovenpå en blanding af rødkål, spidskål, tomat, agurk og løg, blandet med en god mayonnaise og en stærk chilisauce - det minder en smule om det man får i en döner.

Men kålblandingen kan selvfølgelig også bruges til andet end kebab kød, og medisteren passer jo især godt til rødkålen, så derfor opstod ideen.
Jeg skar medisteren i skiver og spiste den lun den ene dag, og kold den næste - begge dele fungerer fint, og der er mad på bordet på næsten ingen tid, hvis pølsen allerede er stegt.

Medisterpølse på mayo- og chilikål:
1 person

ca. 125 g stegt medisterpølse (den var forkogt i 10 minutter med peberkorn og laurbær inden den blev frosset ned, og jeg kunne derfor nøjes med at pensle med lidt olie og stege den i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter, vendt halvvejs i stegetiden)
ca. 100-150 g spidskål eller hvidkål
ca. 100-150 g rødkål
ca. 2-3 spsk god mayonnaise (Hellmanns, Heinz eller hjemmelavet - nok til at kålen bliver fedtet godt ind)
nogle dråber stærk chilisauce

Skær medister i skiver og lun den evt. i mikroen hvis den er kold. Skær kål i tynde strimler og bland godt med mayo og chilisauce. Arranger på en tallerken med medister øverst.
Et voilà - der er serveret.

Konklusion:

Det er jo næsten en overdrivelse at kalde det en opskrift, når man ikke har lavet medisterpølsen selv, men under all omstændigheder smager det godt, det er nemt og hurtigt, og køber man en god kvalitet medister (eller laver den selv), så er det jo sådan set også rimeligt sundt og mættende - der ryger mere kål ind end man lige skulle tro man kunne konsumere i rå tilstand.
Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg spiser medister på den måde.

Opskrift: Hørfrø-vafler

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave low carb vafler til morgenmad, men det er lige som om tiden aldrig rigtig er til det, heller ikke i de normale weekender hvor der ellers skulle være fred og ro til den slags.
Men her i påsken, hvor jeg har været alene hjemme en del af tiden da Lækkermåsen arbejdede, fik jeg endelig forsøgt mig - og det er jo egentlig ikke fordi det tager lang tid. I hvert fald ikke med den opskrift jeg endte med at bruge.

Low carb vafler bliver aldrig helt det samme som i almindelig udgave, da de er svære at få sprøde uden sukker og mel. Men kan man leve med det, kan man sagtens få en velsmagende vaffel på bordet.
Jeg har gemt flere opskrifter fra rundt omkring, som alle indeholdt en del forskellige ingredienser, men så stødte jeg på denne fra Lowcarbfriends - der er som udgangspunkt kun 5 ingredienser, som man så selvfølgelig kan vælge at supplere op, som jeg også gjorde.

I den oprindelige opskrift blev der kun brugt kværnede hørfrø fra frøriget, men jeg valgte at forsøge med lidt hampefrø også, da de indeholder meget få kulhydrater, og mange proteiner og fedt.
Jeg brugte desuden lidt sødestof også, men det er ikke strengt nødvendigt, hvis man alligevel hælder feks. sirup eller sukrin over ved servering.

Mine vafler blev til på denne måde.

Hørfrøvafler:
1-3 stk. i et almindeligt vaffeljern (vi har et dobbelt elektrisk, hvor de nok bliver lidt mindre end i et enkelt jern, så hvor jeg fik 3 ud af portionen, bliver der nok kun 1-2 i større udgave)

2 æg

4 spsk kværnede hørfrø (jeg brugte ca. 3 spsk kværnede hørfrø og 1 spsk kværnede hampefrø)
2 spsk neutral proteinpulver (jeg bruger valleprotein fra Bodylab)
1 tsk vaniljeekstrakt, eller 1 tsk vaniljepulver
1/2 tsk bagepulver
ca. 1/2 tsk Sukrin+ (jeg brugte et brev af denne NuNaturals stevia/sukrinpulver, som vist nogenlunde svarer til Sukrin+ i sødestyrke)

Varm vaffeljernet op imens æggene piskes let sammen, og hørfrø, hampefrø, proteinpulver, vanilje, bagepulver og sødning blandes i.
Pensl vaffeljernet med en smule fedtstof (eller brug spray), og hæld dej i jernet - pladen skal ikke fyldes helt op, da dejen flyder ud/hæver en del i starten pga. bagepulveret.
Bag vaflerne til de er gyldne men stadig bløde - bliver de for mørke, bliver de tørre og kedelige.
Spis vaflerne med det samme, feks. med nøddesmør, bær, sukrinmelis, sirup eller hvad du har lyst til.

Konklusion:

Den første blev en anelse for mørk og tør, mens det gik lidt bedre med de to sidste. Som sagt bliver de ikke sprøde, men smagen er fin så snart der kommer nogle toppings ovenpå. Jeg brugte nøddesmør, sirup (lys Sweet Freedom), sukrinmelis og optøede blåbær, og savnede egentlig ikke det sprøde.
Og det er så enkel en opskrift at jeg godt kunne finde anledning til at lave den igen, i en helt almindelig weekend.