Om mig


Om mig:

Årgang starten af 70'erne
Økonomiansat
Gift med Lækkermåsen - a.k.a. Kødæderen - a.k.a. Den-Koriander-Udfordrede
Bonusmor til Bonussønnen, som pt. er 14 15, og lige om lidt voksen
Ligusterfascist i Viborg-området

Om mine interesser:

Mad 
At læse om og se videoer om det, planlægge det, lave det, servere det, og spise det - men faktisk bruger jeg nok allermest tid på at læse om det, og gemme links til alle de opskrifter jeg sikkert aldrig når at få prøvet.
Det er desværre faktisk først inden for de sidste ca. 3-4 år, at madlavningen har fyldt så meget i mit liv - og allermest 
efter min første blog (Heidis Verden) startede i august 2009. 
Jeg ærgrer mig stadig over alt det jeg er gået glip af tidligere.
En decideret livret kan jeg ikke nævne, men jeg er glad for mange slags udenlandsk mad - bl.a. mexicansk, indisk, græsk og italiensk - men de gode danske retter er bestemt heller ikke uanvendelige.
Denne blog vil så vidt muligt komme til at indeholde lidt af det hele - i Low Carb venlig udgave.

Grillning
Bl.a. bager jeg tit i gasgrillen i stedet for i ovnen - derudover laver man de nemmeste brune kartofler nogensinde på grillen på en bagesten. Selvom jeg har skåret ned på kulhydraterne, så skal der stadig brune kartofler til, til jul (til gengæld springer jeg gerne over de hvide).

Bøger
Har altid læst meget, nogle gange lidt i perioder - andre gange sluger jeg en bog på to dage - og en tur til stranden foregår ALDRIG uden en bog


Musik
Har en meget varieret musiksmag der spænder fra let pop til lidt langhåret rock - danskpop, opera og jazz hører dog ikke til favoritterne


PC
Bruger generelt ALT for meget tid ved pc'en i betragtning af at jeg også sidder ved én i 7-8 timer hver dag på arbejde - er vel nærmest hvad man kan kalde afhængig


Hus
Købte et 72'er parcelhus i 2004 sammen med Lækkermåsen, og siden har vi renoveret og ændret en del. Vi bliver nok aldrig helt færdige, men det er vel en del af charmen.
Vi lavede nyt køkken i 2006, og det er nok den bedste forbedring vi har foretaget.
Senest har vi desuden (og når jeg skriver vi, mener jeg Lækkermåsen) overdækket den ene terrasse, så vi nu har 25 ekstra m2 at gøre med - til spisning, hygge, fest og afslapning


Have
Bliver til tider svigtet lidt til fordel for madlavningen, men ellers bruger vi også en del tid på den (lugning er jo meget hyggelig, når først man kommer i gang - men græsplænen er ikke mit område).
Vi har ingen køkkenhave og producerer derfor ikke rigtig noget der kan bidrage til husholdningen - men vi har et efterhånden veludviklet krydderurte"bed" i form af krukker på terrassen, som bliver tilplantet hvert forår. Og så har vi nogle søde naboer, som nogle gange bidrager med tomater, agurker og chilifrugter. Senest har vi også anskaffet et par jordbærplanter


Film og tv-serier
Hvad er næsten bedre end en doven søndag på langs i sofaen og en film eller tv-serie i afspilleren. Jeg ser alt fra komedier, drama, chick-flicks, action, krimi og gysere - med forkærlighed for de to sidste

Ingen kommentarer:

Send en kommentar